Priser og lokaler

 
Vi har nogle af Københavns billigste danseskole priser, super dygtige instruktører og en dejlig afslappet stemning på alle hold
 

Faste ugentlige dansehold 

 
Det årlige medlemskontingent på 100 kr. bliver lagt oven i prisen, første gang man tilmelder sig et hold. Læs mere om medlemskab her.
 

Abonnementsbetaling på børnehold

 
På vores dansehold for børn har vi abonnementsbetaling, hvor du betaler et fast beløb per måned. Det koster kun mellem 160 kr. og 240 kr. om måneden at være tilmeldt et hold en gang om ugen. Du behøver ikke at huske at gentilmelde dig næste periode.
 
Tilmelder du dig midt i måneden efter d. 15. bliver der automatisk fratrukket 50% af beløbet, så du kun betaler halv pris for den måned. I januar, juni, august og december, betaler du kun for en halv måned, da vi kun har 14 dages undervisning. I juli betaler man ikke noget, der har vi helt lukket. (På voksenholdene har vi rate/periodebetaling).
 

Periodebetaling på voksenhold

 
Vi har 5 perioder på et år: A, B og C- perioden inden sommerferien, og D og E-perioden efter sommerferien. På vores voksenhold har vi rate/periode-betaling. Du vælger selv, om du vil fortsætte på holdet og tilmelde dig den næste periode. 

Vi har løbende tilmelding, og man betaler kun for de resterende uger i den aktive periode. Der er taget højde for helligdage i priserne, så man kun betaler for de antal gange man deltager i holdet.

Priserne i programmet svarer til nedenstående priser pr. gang/uge. Dog betaler man forud for én periode ad gangen. For at se priser for hele perioder, se under holdtilmelding.

- Børne/teens hold (40 min.) 40 kr. pr uge/gang

- Børne/teens hold (45 min.) 45 kr. pr uge/gang

- Børne/teens hold (50 min.) 50 kr. pr uge/gang

- Unge/voksen hold (60 min.) 60 kr. pr uge/gang 

Perioder

  • Periode A: Uge 3-9 (6 uger)
  • Periode B: Uge 10-17 (7 uger)
  • Periode C: Uge 18-24 (7 uger)
  • Sommerhold: Uge 25-34 (10 uger)
  • Periode D: Uge 35-42 (8 uger)
  • Periode E: Uge 43-50 (8 uger)

Feriedatoer
 
Danseskolen holder kun ferielukket på vores faste hold, i disse perioder har skolens kontor åbent. Vi holder også lukket på Store Bededag, 1. maj, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, samt Grundlovsdag. De faste dansehold holder ferie i følgende datoer:
Vinterferie: 12. februar - 18. februar 2018

Påskeferie: 27. marts - 2. april 2018

Sommerferie: 18. juni - 26. august på voksen periodehold (Se sommerprogram her.) / 18. juni - 12. august på børnehold

Efterårsferie: 15. oktober - 21. oktober 2018 (vi holder kun efterårsferie på børnehold)

Juleferie: 22. december 2018 - 2. januar 2019
 

Undervisningslokaler

Da vi har mange hold, foregår undervisningen i danselokaler på Nørrebro (lokalerne ligger meget tæt på hinanden), samt i City og på Holmen:

  • Dansesalen i Blågårdsgade 37 stuen ud til gaden, 2200 Kbh. N
  • Dansesalen i Korsgadehallen, Korsgade 29, 2200 Kbh. N
  • Dansesalen i Støberiet, Blågårds Plads 5, 3. sal, 2200 Kbh. N
  • Dansesalen på Kapelvej 44 (ligger ude i gården, bag om forhuset), 2200 Kbh. N (Du kan komme ind i bygningen ved at scanne dit sygesikringskort)
  • Danselokalerne på 1. og 2. sal på Kapelvej 44, 2200 Kbh. N (Du kan komme ind i bygningen ved at scanne dit sygesikringskort)
  • Pigesalen på Nørrebro Park Skole, Jagtvej 34, 2200 Kbh. N
  • Dansesalen/Multisalen i Hal C (Arsenaløen, Holmen), Arsenalvej 6, 1436 Kbh. K (Du kan komme ind i bygningen ved at scanne dit sygesikringskort)
  • Dansesalen/Multisalen på Den Classenske Legatskole, Vester Voldgade 98, 1552 Kbh. V
  • Dansesalen på Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh. Ø 
  • Østerbrohuset, Århusgade 103, Dansesalen st. tv., 2100 København Ø 
  • Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1. sal, Helgasalen, 1758 København V

 

Dansesalen i Blågårdsgade
 
 
Adresse: Blågårdsgade 37, stuen ud til gaden, 2200 Kbh. N
 
Dansesalen i Støberiet
 

Adresse: Støberiet, Blågårds Plads 5, 3. sal, 2200 Kbh. N

Danselokalerne 308 og 409, på Kapelvej
 
 
Adresse: Kapelvej 44, Danselokalerne på 1. og 2. sal, 2200 Kbh. N
 
Dansesalen i baggården, på Kapelvej
 

Adresse: Kapelvej 44 ("Dansesalen" ligger ude i gården, bag om forhuset), 2200 Kbh. N

Dansesalen i Frederiksberg Svømmehal
 

Adresse: Frederiksberg Svømmehal, Helgesvej 29, 2. sal t.v., 2000 Frederiksberg

Dansesalen på Guldberg skole 
 
Adresse: Guldbergsgade 99, 1. sal 
 
Helgasalen i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
 

Adresse: Lyrskovgade 4, 1. sal, Helgasalen, 1758 København V

Multisalen i Hal C
 
 
Adresse: Hal C, Arsenalvej 6, 1. sal, 1436 Kbh. K
 
Dansesalen på Vibenshus Skole
 

Adresse: Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh. Ø

Guide til at finde lokale:
Når man er kommet ind af hoveddøren fra Kertemindegade, går man øjeblikkeligt til venstre forbi nogle høje borde og bænke.
Når man er ved at gå ind i væggen, går man til højre (man har ikke andre muligheder). Her går man ned ad en smal gang, indtil man kommer til en (formentlig lukket) dør forenden, der er sat lidt skråt i væggen. Gå igennem døren og ud til trappen, der fører ned i kælderen.

Når man er kommet ned af kældertrappen, går man til højre ind ad endnu en dør. Man passerer nogle toiletter på højre hånd, indtil man på højre hånd efter toiletterne ser en hvid dør med et lille vindue ved siden af. Gå igennem døren og ned for enden af gangen - der er døren ind til "Tumlesalen" med blåt gulv..